home
***
CD-ROM
|
disk
|
FTP
|
other
***
search
/
På ekspedition i Bibelen
/
På ekspedition i Bibelen.zip
/
Bibelen1.iso
/
mac
/
Bibelekspeditionen
/
DATA
/
DIRECTOR
/
Text.cxt
/
00354_Field_GT13_016.txt
< prev
next >
Wrap
Text File
|
2000-06-26
|
5KB
|
121 lines
Kap.16
(1) De f├╕rte nu Guds ark ind og stillede den
i det telt, David havde rejst til den, og de
bragte brændofre og måltidsofre for Guds ansigt.
(2) Da han David færdig med at bringe ofrene,
velsignede han folket i Herrens navn, (3) og han
uddelte et br├╕d, en daddelkage og en rosinkage
til hver enkelt af israelitterne, både mænd og
kvinder.
Levitternes lovsang
(4) Foran Herrens ark satte han nogle af
levitterne til at g├╕re tjeneste og til at love og
takke og prise Herren, Israels Gud. (5) Asaf var
overhoved, Zekarja den næste, derefter Ja'aziel,
Shemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja,
Obed-Edom og Je'iel med harper og citere, mens
Asaf spillede på cymbler, (6) og præsterne Benaja
og Jahaziel hele tiden blæste i trompeter foran
Guds pagts ark. (7) Den dag, ved den lejlighed,
satte David for f├╕rste gang Asaf og hans br├╕dre
til at takke Herren.
[Teksten 16,8-33 forekommer med få afvigelser
også i Sl. 105,1-15 og Sl. 96.]
(8) Tak Herren, påkald hans navn!
Kundg├╕r hans gerninger for folkene!
(9) Syng for ham, lovsyng ham!
Syng om alle hans undere!
(10) Fryd jer over hans hellige navn,
de, der søger Herren, skal glæde sig.
(11) S├╕g Herren og hans styrke,
s├╕g altid hans ansigt!
(12) Husk de undere, han gjorde,
husk hans tegn og de bud, han gav,
(13) I efterkommere af Israel, hans tjener,
I s├╕nner af Jakob, hans udvalgte!
(14) Han er Herren, vor Gud,
hans bud gælder over hele jorden.
(15) Evigt husker han på sin pagt,
i tusind slægtled det løfte, han gav,
(16) den pagt, han sluttede med Abraham,
den ed, han tilsvor Isak.
(17) Han stadfæstede den som en lov for Jakob,
som en evig pagt for Israel.
(18) Han sagde:
Dig vil jeg give Kana'ans land;
det skal være jeres arvelod.
(19) Da de endnu var til at tælle,
kun få og fremmede i landet,
(20) og drog omkring fra folk til folk,
fra det ene rige til det andet,
(21) da tillod han ingen at undertrykke dem,
og for deres skyld straffede han konger:
(22) R├╕r ikke mine salvede!
G├╕r ikke mine profeter noget ondt!
(23) Syng for Herren, hele jorden!
Forkynd hans frelse dag efter dag!
(24) Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
om hans undere blandt alle folkeslag.
(25) For Herren er stor og h├╕jt lovprist,
han er frygtindgydende over alle guder.
(26) For alle folkenes guder er intet værd,
men Herren skabte himlen.
(27) H├╕jhed og pragt er foran ham,
styrke og glæde på hans sted.
(28) Vis Herren, I folkenes slægter,
vis Herren ære og hæder!
(29) Vis Herrens navn ære,
træd frem for hans ansigt med gaver,
kast jer ned for Herren
i hans hellige majestæt,
(30) skælv for ham, hele jorden!
Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
(31) Himlen skal glæde sig, jorden juble,
og de skal råbe det ud blandt folkene:
Herren er konge!
(32) Havet med alt, hvad det rummer,
skal larme,
marken med alt, hvad den bærer,
skal fryde sig,
(33) skovens træer skal råbe af fryd
for Herren; for han kommer
for at holde dom over jorden.
(34) Tak Herren, for han er god,
hans trofasthed varer til evig tid.
(35) Sig: Frels os, vor frelses Gud,
saml os, og red os fra folkene,
så vi kan takke dit hellige navn
og være stolte over at lovprise dig!
(36) Lovet være Herren, Israels Gud,
fra evighed til evighed.
Hele folket svarede amen og lovpriste Herren.
(37) Så lod David Asaf og hans brødre blive
foran Herrens pagts ark, så de altid kunne gøre
tjeneste foran arken, sådan som det var fastsat
for de enkelte dage, (38) ligeledes Obed-Edom og
hans br├╕dre, i alt 68; Obed-Edom, Jedituns s├╕n,
og Hosa skulle være portvagter; (39) men præsten
Sadok og hans brødre præsterne lod han blive
foran Herrens bolig på offerhøjen i Gibeon, (40)
så de altid kunne bringe brændofre til Herren,
morgen og aften, på brændofferalteret, så de
fulgte alt, hvad der står i den lov, Herren havde
pålagt Israel. (41) Sammen med dem skulle Heman,
Jedutun og de ├╕vrige udvalgte, som var udpeget,
takke Herren med ordene: "Hans trofasthed varer
til evig tid." (42) Heman og Jedutun havde
trompeter og cymbler hos sig til dem, der skulle
spille, og andre instrumenter til Guds sange.
Jedutuns sønner skulle være portvagter.
(43) Derpå gik alle hver til sit, og David
gik hjem for at velsigne sit hus.